De tre bedste designs af proptrækkere

De tre bedste proptrækker designs

De tre bedste proptrækker designs

Proptrækkere findes i mange forskellige designs og i mange forskellige priser! Du kan få dem i mere high-tech og moderne udgaver, der benytter sig af lufttryk og gaspatroner eller elektricitet til at få proppen af flasken, men du kan også bare “nøjes” med en mere traditionel proptrækker. Hvad du beslutter dig for afhænger i høj grad af din smag, dit behov og dit budget.

Når det er sagt, så er der tre designs af proptrækkere, som altid vil være populære. – Og disse proptrækkere kan åbne din vin ligeså godt som nogen anden moderne proptrækker og endda meget bedre, når de high-tech proptrækkere er løbet tør for gas, eller deres elmotorer er gået i stykker. Disse tre populære designs er tjenerproptrækkeren, vingeproptrækkeren, og den såkalde screw-pull proptrækker.

Tjenerproptrækkeren er nok det mest populære design

Tjenerproptrækkeren, også kendt som tjenerkniven, er den klassiske 3-i-1 proptrækker med både borespiral, øloplukker og folieskærer. Samtidig kommer flaskeåbneren typisk også i et attraktivt og slankt design, hvor skæftet er fremstillet af enten horn, ben eller træ. Disse karakteristika har for længst gjort denne type af vinåbner til langt den mest populære og gængse på markedet. I dag fremstilles den således i et bredt prisspænd, og man kan derfor anskaffe sig en rigtig tjenerproptrækker for helt ned til blot ca. 60-70 kroner. I den anden ende af prisskalaen er der de meget dyre og stilfulde Laguiole tjenerknive, som koster mindst 1000 kr.

Den store fordel ved denne type af vinåbner er selvfølgelig dens alsidighed, ofte attraktive design og dens størrelse, som gør, at proptrækkeren passer perfekt ned i skuffen og til kurven til skovturen.

Vingeproptrækkeren har arme

Vingeproptrækkeren er en del større end tjenerproptrækkeren og kommer typisk med et hoved, som kan bruges som en øloplukker. Vingeproptrækkeren har, som navnet angivet, to arme, der lidt ligner vinger. Når borespiralen sættes i korkproppen holder man fast på både proptrækkerens nedre del og flaskens øverste del med én hånd. Den anden hånd bruger man til at dreje på proptrækkerens hoved med, hvorved borespiralen bevæger sig ned i korken. Armene på proptrækkeren hæver sig, efethånden som spiralen går dybere ned i korken. Til sidst står armene næsten lodret op i luften. Dernæst presser man blot ned på proptrækkerens arme, og proppen bliver trukket op.

Denne type proptrækker fremstilles blandt andet af tyske Zwilling i en luksusudgave til næsten 500 kr. Man kan nemt finde billigere modeller så som Vacu Vins udgave til lige over 100 kr. Selvom denne type proptrækker er meget robust og populær, så har den også den ulempe, at den er forholdsvist stor og optager en del plads i skuffen!

Screwpull proptrækkeren gør vinåbning til en leg

Screwpull proptrækker har været på markedet siden 1979 og er således en af de nyere designs af proptrækkere. Dog er den for længst gået hen og blevet en klassisker til åbning af vinflasker. Proptrækkeren er elegant og let, men samtidig også meget stærk, og dens borespiral er coated med teflon. Proptrækkeren er særdeles nem i brug.

Man sætter blot vinåbnerens sider om flaskehalsen og klemmer fast med den ene hånd, mens man med den anden hånd borer ned i proppen ved at dreje på håndtaget, som sidder øverst på vinåbneren, ligesom på vingeproptrækkeren. Screwpull proptrækkeren har den fordel, at man kun skal dreje håndtaget i én enkelt retning uden at trække og flå i proppen, for at proppen kommer op ad sig selv!

I dag sælges denne proptrækker af det franske firma Le Creuset til en pris der ligger i ca. 300 kr pr proptrækker. Dette er en god pris, når man tænker på, hvor nemt det er at bruge denne proptrækker i praksis. God fornøjelse med alle flaskerne!

Relaterede artikler

Kvalitetsdygtig træbeskyttelse beskytter dit sommerhus

Kvalitetsdygtig træbeskyttelse beskytter dit sommerhus

Giv sommerhuset længere levetid med god træbeskyttelse Mange danskere har et sommerhus langs en af landets kyster, som de nyder at opholde sig i om sommeren. Sommerhuse er den ideelle ferieløsning for mange familier, da alle kommer lidt væk fra den travle hverdag, og rigtig får mulighed for at slappe af. Her kan man spille […]

Brug projektor til award show

Brug projektor til award show

Mange folk har en meget gammel tradition om, at så snart der er tale om et vis award show så begynder folk at gøre meget ud af at skulle mødes og se det sammen. Er det noget, som du altid har gjort med dine venner kan du nu gøre det på en helt ny og […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.