Regnskab er nemmere, end du tror

Kuglepen, lommeregner, papirer
ks12

Har du overvejet at springe ud som selvstændig erhvervsdrivende? Så har du helt sikkert også tænkt over, hvordan du finder ud af alt dét med skat, moms og regnskab.
Måske har du også tænkt, at det lærer du aldrig, en bogholder er for dyr, og hvad hvis der nu sker fejl?
Mange af de bekymringer kan du sagtens pakke langt væk, da regnskab, skat og moms slet ikke er så kompliceret mere, som det var engang.
Det vil sige, reglerne er ikke blevet nemmere som sådan, men vores teknologiske udvikling har gjort det nemt at bogføre og opgive korrekt, også selvom du aldrig har prøvet det før.

Bogholder

Hvordan kommer jeg i gang

Der findes efterhånden et bredt udvalg af forskellige regnskabsprogrammer, der kan være nyttige. Mange af dem tilbyder en gratis prøvetid, så du først kan se, om lige netop deres regnskabsprogram er noget for dig, inden du køber.
Så tag et kig på de forskellige løsninger og find evt. ud af, hvor du kan starte billigst ud. Men husk også at holde øje med, om det er et program, hvor der er plads til, at du kan udvide.
Du har måske ikke brug for lagerstyring lige nu, men er det måske noget, du får senere? I så fald er det en god idé allerede nu at vælge et regnskabssystem, der understøtter dette, så du ikke skal ud og skifte om et par år.

To personer, lyspærer, stol, arbejde

Kan jeg selv bogføre?

De fleste online regnskabsprogrammer er helt utrolig nemme at bogføre i. Men opstår der mod forventning problemer, så sidder der også altid en venlig support klar, som kan hjælpe dig med at få bogført rigtigt.
Du kan rundt om på nettet også finde masser af guides til, hvordan du bogfører det ene eller det andet. Det bedste ved at være selvstændig og skulle i gang med regnskab er nemlig, at du aldrig er alene, og der sidder masser af andre, der har prøvet det samme, og som gerne deler ud af deres erfaring på nettet.

Når du først har fået styr på bogføringen, så bliver din skat og moms automatisk beregnet.
Der findes garanteret også en del iværksættertilbud i din kommune, som du kan benytte dig af, når du gerne vil lære mere om regnskab eller opstart af selvstændig virksomhed.
Det bedste, du kan gøre, er bare at spørge løs til dem, der nu engang tilbyder deres hjælp.

Skulle du blive for overvældet, så er det også muligt at hyre nogen senere hen. Du kan sagtens stå for regnskab i starten, og så lade nogen overtage senere. Det er ikke umuligt at overføre dit arbejde, og det vil faktisk slet ikke tage så lang tid, som man kunne gå og frygte. Så bare rolig – det skal nok gå!

Relaterede artikler

Mand med armbåndsur

Derfor går folk med armbåndsur

Armbåndsuret begyndte at vinde indpas som en populær modegenstand under første verdenskrig, hvor soldater efterhånden blev trætte af at lede rundt i deres lommer efter deres lommeur. Derfor begyndte de at have uret med sig på et armbånd, hvilket ellers indtil da blev anset for kvindelig mode. Til at begynde med blev der set ned […]

blomkål

Spis sundt for dig selv og for fremtiden

Det bedste råd for fremtiden er, at du ikke bare skal tænke på ernæring og sundhed for dig selv, men også i forhold til miljøet. Ved at tænke klima og klode ind i din daglige kost kan du ikke bare skabe en sundere hverdag for dig selv og familien, men også skabe en grønnere fremtid […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.