Er den intelligente Jack Russell terrier din næste hund?

ks12

Ønsker du en aktiv hund med et skarpt sind, er en Jack Russell terrier et stærkt bud på dit næste kæledyr. Racen blev i sin tid avlet til jagt, hvorfor hunden elsker samarbejde, fysisk aktivitet og at mestre opgaver hurtigt – sidstnævnte er en af grundene til, at den regnes for en af de mere intelligente hunderacer. Læs videre nedenfor og bliv klogere på, om din livsstil som ejer vil gå godt i spænd med at have en lille Jack Russell terrier i huset.

En habil jæger, der skal socialiseres

Oprindeligt blev Jack Russell terrieren fremavlet til at være den perfekte hjælper til jagt – og det gør du klogt i at huske som ejer, da det i virkeligheden forklarer det meste af hundens adfærd og er afgørende for den opdragelse, den har brug for. Særligt, hvis I er en børnefamilie og/eller har andre kæledyr, bør I helt fra hvalp af sætte klare rammer og være parat til at opdrage jeres Jack Russell kærligt, men bestemt. Hundens selvstændighed og jagtinstinkt gør, at den uden den rette opdragelse vil se andre kæledyr som bytte – og den kan have svært ved at acceptere det, hvis et barn ikke lader den trække sig fra det sociale samvær. Men med korrekt socialisering kan en Jack Russell terrier sagtens knytte stærke, gensidige bånd til familiens medlemmer og blive en dejlig, social kammerat i hverdagen.

Hunden til den aktive ejer

Før du bliver Jack Russell-ejer, bør du også være helt sikker på, at du kan leve op til dens høje aktivitetsniveau. Modsat visse andre racer kan denne terrier ikke nøjes med et par daglige gåture af moderat længde, men skal op i tempo – gerne i naturen – og stimuleres mentalt. Derfor er en Jack Russell terrier ideel til dig, hvis du er klar på masser af løbeture eller aktive øvelser i haven med hunden.

Relaterede artikler

Barn

Derfor skal du bruge korrekt shampoo til din baby

Der er mange, der går meget op i den måde, som de vælger at opdrage deres børn på. Og det betyder, at der også er flere, der er særdeles vågne, når det kommer til de ting, som de lader deres barn spise og de produkter, som de plejer barnet med. Det er for eksempel noget, […]

Klode i hånd

Fantastiske veganske retter

Som veganer vil man ofte blive mødt at et begrænset antal af retter at vælge i mellem, når man går ud at spise. Skal udvalget være lidt større næsten gang du tager på restaurant så kan du med fordel undersøge, hvilke veganske restauranter, der er I dit område. Nedenfor kan du læse mere om de […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.