Sådan indretter du soveværelset til bedre søvn

Plante i vindue
ks12

Kæmper du med at falde i søvn, når du går til køjs om aftenen? Selv, hvis du følger alle rådene og går i seng samme (tidlige) tid hver dag og sørger for at holde dig fra skærme en time før – så vil det alligevel være nærmest umuligt for mange mennesker at finde ro, når hovedet rammer puden.

Heldigvis er der meget mere end at have en fast rutine, du kan gøre for at få en god nats søvn hver nat. Særligt den måde, du har indrettet dit soveværelse på, kan gøre en kæmpe forskel. Derfor har vi samlet et par gode råd til, hvordan du dekorerer dig til kvalitetssøvn, lige her på siden. Du kan læse dem nedenfor – og hvem ved? Måske opdager du ligefrem, at det er din gamle madras eller forkert belysning, der holder dig oppe hele natten – og hvad du skal gøre for at komme problemet til livs fra dags dato.

 Indretning af soveværelse

Invester i en god seng og madras

Først bør du teste, om det er tid til at skifte din seng ud. Er den et forkert materiale, bulet, for gammel eller støjende, kan det virkelig ramme dig hårdt. Den rette madras giver kroppen støtte der, hvor den har brug for det for at slappe helt af. Den afhjælper spændinger i nakken og lænden, som mange især kæmper med i dag efter timer foran skrivebordet – og derfor er det vigtigt, at du rammer den rigtige balance mellem fasthed for støtte og blødhed for komfort.

Også selve sengerammen kan gøre en stor forskel. Sover du f.eks. i en seng, der er alt for smal til dig, lader du ikke din krop få de store stræk, den kan have brug for i søvnen – og afhængigt at, hvor meget, du bevæger dig i søvne, risikerer du også decideret at rulle ud af sengen. Prøv i stedet et par forskellige størrelser af senge af og se, hvad der føles bedst for dig. Derefter kan du evt. finde en forhandler på nettet, som kan gøre det til en pris, du er tilfreds med – se f.eks. tilbud her for et bredt udvalg af senge og tilbehør til gode priser.

Kvinde i seng

Kontroller lyset efter din døgnrytme

Det lys, du har i dit soveværelse på forskellige tider af døgnet, er ligeledes altafgørende for din søvnrytme. Selvom du beslutter dig for, at du vil sove, før solen går ned på en lys sommeraften, så vil kroppen alligevel af biologiske årsager nægte at tro, at dagens dont er overstået – medmindre, du narrer den til det. Invester f.eks. i mørklægningsgardiner til om aftenen og blødere gardiner, der lukker lyset ind og hjælper dig ud af sengen om morgenen – og sørg gerne for at have masser af hyggelig stemningsbelysning i dæmpede nuancer rundt omkring i rummet. Dette hjælper dig med at falde til ro og slappe helt af, når det er tid til at sove – eller når du gør klar til det med lidt scrolling eller en god bog.

Relaterede artikler

Her kan du få hjælp til IT-support

Har du brug for en hjælpende hånd til at fikse IT-opgaver? Du behøves ikke at være en haj til IT. Selvom vi gerne vil klare opgaver selv, må man nogen gange acceptere, at opgaven er hurtigere og bedre løst af en professionel! Hvis du har indset dette, og leder efter en IT-arbejder som har styr […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.